Gå til innhold

Lov&Data

Nyt om immaterielle rettigheder i Danmark

Av Tue Goldschmieding, partner i Gorrissen Federspiel og dansk redaktør for Lov & Data.

Illustrasjon: Colourbox.com

Region pålagt at betale rettighedsvederlag for videresendelse af tv på regionens hospitaler

Højesteret afsagde den 6. november 2025 dom i sag BS-46528/2023-HJR mellem Copydan Verdens TV (»Copydan«) og Region Midtjylland (»Regionen«). Copydan havde stævnet Regionen og nedlagt påstand om betaling af rettighedsvederlag for videresendelse af tv på Regionens hospitaler. Højesteret pålagde Regionen at betale vederlag for at stille tv til rådighed for patienter, besøgene og personale på Regionens hospitaler i perioden 2019-2022.

I 2016 indgik Copydan og Region Midtjylland en aftale om benyttelse af tv og radio på Regionens hospitaler. Regionen havde opsagt sin aftale med Copydan ved udgangen af 2018, men fortsatte herefter med at tilbyde tv-adgang på hospitalerne. Spørgsmålet i sagen var, om dette udgjorde en overføring til almenheden jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. august 2023 om ophavsret (»den danske lov om ophavsret«) § 2, stk. 4, nr. 1, og derfor krævede betaling af rettighedsvederlag.

Højesteret fandt, at hospitalernes videresendelse af tv var rettet mod et ubestemt antal modtagere, herunder tusindvis af skiftende patienter samt besøgende og ansatte og dermed udgjorde et nyt publikum, som rettighedshaverne ikke havde forudset ved den oprindelige tv-udsendelse. At hospitalsvirksomheden ikke havde et kommercielt formål ændrede ikke herved.

Højesteret fastsatte herefter vederlaget skønsmæssigt. Retten lagde vægt på antallet af tv-skærme, det begrænsede kanaludbud samt den ikke-erhvervsmæssige karakter. Højesteret bemærkede desuden, at tv på offentlige hospitaler typisk ikke udløser vederlagskrav i andre EU/EØS-lande. Højesteret fastsatte vederlaget til 4 millioner kr., hvilket var markant mindre end de foregående instansers beløb. Dommen fastslår, at offentlige institutioner skal sikre de nødvendige rettigheder ved tv-udsendelse til publikum, men at vederlaget skal afspejle den faktiske anvendelse og ikke-kommercielle sammenhæng.

Læs Højesterets dom her: https://www.domstol.dk/media/frvnbml3/46528-dom-til-hjemmesiden.pdf

Direktør A var personligt ansvarlig for varemærkekrænkelse og skulle solidarisk med virksomheden betale erstatning på 7,5 millioner kr.

Østre Landsret afsagde den 1. oktober 2025 dom i ankesagen BS-2627/2024-OLR med henholdsvis Hewlett Packard Enterprise Development LP og Hewlett-Packard Development Company L.P. (tilsammen »HPE«) som sagsøgere overfor virksomheden B med direktør A som sagsøgte.

A og B havde købt HPE-produkter uden for EØS og havde herefter solgt HPE-produkterne indenfor EØS. Sagen angik indledningsvist, om der var tale om en varemærkekrænkelse, eller om der var sket varemærkeretlig konsumption. Da HPE ikke selv havde markedsført deres produkter inden for EØS eller givet samtykke hertil, fandt retten, at der ikke var sket varemærkeretlig konsumption af HPE-produkterne efter artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 (»varemærkeforordningen«). På den baggrund fandt retten, at A og B’s salg af HPE-produkter inden for EØS udgjorde en varemærkekrænkelse.

Østre Landsret behandlede herefter A og B’s ansvar i forbindelse med varemærkekrænkelsen. Retten lagde vægt på korrespondancer fremlagt under bevisførelsen, som ifølge retten udtrykte, at A og B var bekendt med, at salg af HPE-produkter inden for EØS ikke var lovligt. Med hensyn til at A og B vidste, at salg ikke ville være lovligt, at A og B ikke havde forsøgt at undersøge om HPE-produkterne var markedsført indenfor EØS, samt at A og B ikke havde forsøgt at få samtykke fra HPE eller nærmere dokumentation for, om der var sket konsumption, fandt Østre Landsret, at varemærkekrænkelsen skulle tilregnes A som groft uagtsomt. Ved vurderingen lagde retten herudover til grund, at A i perioden for varemærkekrænkelsen havde opnået en betydelig indtjening gennem lønindtægter og aktieudbytter fra B.

Ved erstatningens udmåling tog retten udgangspunkt i sagens grovhed og lovbekendtgørelse nr. 88 af 29. januar 2019 (»den danske lov om varemærker«) § 43, stk. 2, som pålægger retten ved erstatningens udmåling at tage hensyn til HPE’s tabte fortjeneste samt A og B’s uberettigede fortjeneste. A havde opnået en betydelig indtjening fra B, og B havde ved salget af HPE-produkter opnået en omsætning på 100.436.872,54 kr. i perioden 23. juni 2016 til 12. december 2019. På denne baggrund blev erstatningen fastsat til 7,5 millioner kr., som A skulle betale solidarisk med B.

Østre Landsret stadfæstede således Sø- og Handelsrettens dom.

Læs Østre Landsrets dom udgivet i Ugeskrift for Retsvæsen her: https://pro.karnovgroup.dk/b/documents/7001005136

Læs Østre Landsrets pressemeddelelse her: https://www.domstol.dk/oestrelandsret/aktuelt/2025/10/varemaerkekraenkelse-ved-parallelimport-fra-lande-uden-for-eoes/

Både virksomhed og A personligt var ansvarlig for krænkelser af ophavsretten og markedsføringsloven

Østre Landsret afsagde den 3. oktober 2025 dom i ankesagen BS-31311/2024-OLR med direktør A for B ApS som appellant og PPG Coatings Danmark A/S (»PPG«) som indstævnt. A påstod frifindelse og PPG påstod forhøjelse af erstatning. B Aps var efter Sø- og Handelsrettens dom gået konkurs og trådte følgelig ud som part i ankesagen.

Sagen omhandlede krænkelser ved B ApS’ brug af PPG’s varemærker i butikker og på hjemmeside, salg af PPG’s malingprodukter samt ulovlig kopiering og anvendelse af PPG’s farvereceptdatabase.

Landsretten tiltrådte Sø- og Handelsrettens vurdering af, at A og B ApS forsætligt kopierede og benyttede PPG’s farvereceptdatabase. Anvendelsen af farvereceptdatabasen udgjorde en overtrædelse af § 71, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. august 2023 om ophavsret (»den danske lov om ophavsret«), da farvereceptdatabasen var omfattet af beskyttelsen heri og derfor ikke måtte rådes over af andre.

Landsretten tiltrådte Sø- og Handelsrettens konklusioner og fandt, at anvendelsen af PPG’s varemærker i butikker og på hjemmeside var i strid med lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 om markedsføring (»den danske lov om markedsføring«), heriblandt § 22 og § 3 om forretningskendetegn og god markedsføringsskik, idet B Aps markedsførte sig som forhandler af PPG-produkter uden en forhandleraftale.

Landsretten behandlede herefter A’s personlige ansvar for krænkelserne. Landsretten fandt, at A måtte anses for ansvarlig for krænkelserne i den periode, hvor han var registreret som direktør i B Aps, fra stiftelsen den 10. februar 2023 til den 9. marts 2023, og herefter i en kortere periode som ansat i selskabet frem til begyndelsen af maj 2023. A måtte i kraft af sin stilling anses for i væsentligt omfang at have bidraget til, at krænkelserne blev iværksat og bar dermed et betydeligt ansvar for de skete krænkelser. Østre Landsret fandt på denne baggrund, at A solidarisk med B Aps (nu under konkurs) skulle betale 750.000 kr. i erstatning til PPG.

Under sagen blev udskrifter fra B ApS’ hjemmeside fremlagt, hvilket viste at selskabet havde fortsat med at krænke PPG’s rettigheder efter Sø- og Handelsrettens dom indtil i hvert fald den 18. oktober 2024, og B Aps (nu under konkurs) blev derfor pålagt at betale 1.500.000 kr. i vederlag og erstatning.

Samlet set stadfæstedes Sø- og Handelsrettens dom, dog med forhøjelse af erstatning.

Læs Østre Landsrets dom udgivet i Ugeskrift for Retsvæsen her: https://pro.karnovgroup.dk/b/documents/7001005168#AFGR_2025-1106-7

Læs Østre Landsrets pressemeddelelse her: https://www.domstol.dk/oestrelandsret/aktuelt/2025/10/kraenkelse-af-ppg-coatings-danmark-as-varemaerkerettigheder-mv/

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens deling af artikler var ikke en nødvendig del af sagsbehandlingen og udgjorde derfor en ophavsretlig krænkelse

Østre Landsret afsagde den 29. oktober 2025 dom i ankesagen BS-32024/2024-OLR med Inside Media ApS som appellant og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som indstævnt. Sagen angik, hvorvidt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens deling af ophavsretligt beskyttede artikler fra Inside Media ApS var en krænkelse af § 2 i lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. august 2023 om ophavsret (»den danske lov om ophavsret«) eller omfattet af undtagelsesbestemmelsen i den danske lov om ophavsret § 28, stk. 1, nr. 2 om sagsbehandling inden for offentlige myndigheder. Retten på Frederiksberg havde tidligere frifundet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde indgået aftale med Inside Media ApS om adgang til artikler for 5 personer. Årligt havde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i gennemsnit delt 23 artikler internt, som ofte blev delt med 1-4 personer eller flere. Landsretten vurderede, at delingerne overskred antallet af artikler i aftalen og i udgangspunktet udgjorde en ophavsretlig krænkelse.

Spørgsmålet var herefter, om delingerne var omfattet af den danske lov om ophavsret § 28, stk. 1, nr. 2 og derfor var undtaget for forbuddet mod deling, da § 28, stk. 1, nr. 2 tillader offentlige myndigheder deling til brug for sagsbehandling. Det blev i sagen forklaret, at kommunikationsmedarbejdere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen screenede for artikler af relevans for medarbejderes arbejdsområder, men ikke screenede artiklerne med henblik på konkret sagsbehandling. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beviste dog under sagen at fire af de delte artikler vedrørte konkret sagsbehandling og var blevet journaliseret. Landsretten fandt derfor at disse fire artikler var omfattet af § 28, stk. 1, nr. 2 og dermed ikke udgjorde en ophavsretlig krænkelse.

Delingen af de øvrige artikler var derimod ikke nødvendig for sagsbehandlingen, og Østre Landsret fandt, at der dermed forelå en krænkelse af den danske lov om ophavsret § 2. Landsretten vurderede, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde handlet uagtsomt og fastsatte vederlaget, som skulle betales til Inside Media ApS, til 175.000 kr.

Læs Østre Landsrets dom her: https://www.domstol.dk/media/1l2ibvzu/landsrettens-dom.pdf

Excel-baseret software og kundedatabaser opfyldte betingelser for immaterialretlig beskyttelse

Sø- og Handelsretten afsagde den 20. oktober 2025 dom i BS-15857/2024-SHR mellem det danske elselskab Andel Energi A/S (»Andel Energi«) og en række tidligere ledende medarbejdere i virksomheden samt deres nystiftede virksomhed A.

Andel Energi overtog i 2022 virksomheden Enova Energy ApS, som beskæftigede sig med salg af solcelleanlæg. Kort før overtagelsen stiftede flere af Enovas ledende medarbejdere en konkurrerende virksomhed. I den nye virksomhed anvendte de Enovas Excel-baserede tilbudssystem med makroer, en database med cirka 235 kundeemner samt standardtekster til tilbudsbreve og leverandøraftaler.

Sagen angik, hvorvidt de tidligere medarbejdere havde ret til at anvende disse materialer i deres nye virksomhed, eller om anvendelsen udgjorde krænkelser af lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. august 2023 (»den danske lov om ophavsret«), lov nr. 88 af 29. januar 2019 (»den danske lov om varemærker«) og lovbekendtgørelse nr. 426 af 12. december 2024 (»den danske lov om markedsføring«). Det centrale spørgsmål var, om de tidligere medarbejdere havde fået tilladelse til at anvende materialerne.

Sø- og Handelsretten fandt det ikke godtgjort, at der forelå en mundtlig aftale om ret til anvendelse af materialerne. Retten konkluderede, at makroerne i Excel-arkene og standardskabelonerne havde den fornødne værkshøjde til ophavsretlig beskyttelse, og at databasen med kundeoplysninger var beskyttet på grund af væsentlig arbejdsindsats. Retten fandt desuden, at over 30 af Enovas kundeemner efterfølgende var blevet kunder hos den nye virksomhed, hvilket udgjorde en overtrædelse af god markedsføringsskik efter den danske lov om markedsføring § 3. Direktøren og en ledende medarbejder blev pålagt personligt ansvar og skulle i fællesskab med virksomheden betale 600.000 kr. i erstatning til Andel Energi. To bestyrelsesmedlemmer blev frifundet, da det ikke var godtgjort, at de havde haft kendskab til krænkelserne.

Læs Sø- og Handelsrettens dom her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Dom_anonymiseret_udgave_BS-15857-2024-SHR.pdf

Lejeboligplatform var ophavsretligt beskyttet og sagsøgtes scraping af data udgjorde en ophavsretlig krænkelse

Sø- og Handelsretten afsagde den 22. oktober 2025 kendelse i en forbudssag BS-42485/2025-SHR med sagsøger BoligPortal A/S overfor sagsøgte ReData A/S. Sagen angik, hvorvidt ReData A/S’s scraping af boliglejedata fra BoligPortal A/S’s hjemmeside og API udgjorde en ophavsretlig krænkelse efter lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. august 2023 om ophavsret (»den danske lov om ophavsret«) § 71 om beskyttelse af databaser.

ReData A/S havde siden januar 2023 dagligt scrapet otte datapunkter fra BoligPortal A/S’s API, herunder lokationskoordinat, udbudsleje, udbudsdato, boligareal, etage, antal værelser, energimærke og boligtype. ReData A/S anvendte dataene på sin egen platform »One­Door«. Retten skulle tage stilling til, om Boligportal A/S’s lejeboligplatform udgjorde en database beskyttet af den danske lov om ophavsret § 71, og i så fald om der forelå en krænkelse af ophavsretten.

Retten fandt, at lejeboligplatformen udgjorde en database beskyttet efter den danske lov om ophavsret § 71. Retten lagde vægt på, at BoligPortal A/S havde anvendt betydelige økonomiske ressourcer og arbejdskraft på at indsamle, kontrollere og præsentere boliglejedata, og at der derfor var tale om en væsentlig investering beskyttet af § 71.

I medfør af § 71 i den danske lov om ophavsret havde Boligportal A/S som udgangspunkt eneret til at råde over databasen. Dog tillader § 11 b, stk. 2 i den danske lov om ophavsret udtræk af data fra databaser, såfremt det sker med henblik på tekst- og datamining, og såfremt der ikke er gjort forbehold for udtræk af data.

Det centrale spørgsmål var herefter, om BoligPortal A/S på passende vis efter den danske lov om ophavsret § 11 b, stk. 2 havde forbeholdt sig eneretten til at foretage udtræk. Retten fandt, at BoligPortal A/S’s data- og privatlivspolitik, som havde været tilgængelig i HTML-format på forsiden af boligportal.dk fra august 2024 gennem et link i footeren, udgjorde et passende forbehold.

Retten vurderede, at de af ReData A/S scrapede data kvalitativt udgjorde en væsentlig del af lejeboligplatformen, idet oplysningerne var centrale data om boliglejemål, som BoligPortal A/S havde investeret betydelige ressourcer i at indsamle, kontrollere og præsentere. ReData A/S havde derfor krænket BoligPortal A/S’s rettigheder efter den danske lov om ophavsret § 71, og Sø- og Handelsretten tog derfor Boligportal A/S’s påstand om forbud til følge.

Læs Sø- og Handelsrettens kendelse her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Kendelse_BS-42485-2025-SHR.pdf

Beskyldninger mod konkurrent om bedrageri, korruption, skatteunddragelse mv. var i strid med god markedsføringsskik

Sø- og Handelsretten afsagde den 24. oktober 2025 dom i sagen BS-6614/2024-SHR med A og Coreline A/S som sagsøgere overfor B og MODU Valves A/S som sagsøgte. Sagen handlede navnlig om, hvorvidt de sagsøgte havde handlet i strid med § 3 og § 20 i lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 om markedsføring (»den danske lov om markedsføring«) ved at offentliggøre beskyldninger om bedrageri, korruption, skatteunddragelse, handel med sorte penge og deling af følsomme prisoplysninger. En af udtalelserne fra B omtalt i sagen var blandt andet, at A’s økonomiske kriminalitet var på højde med Stein Bagger og Britta Nielsen.

Retten skulle indledningsvist vurdere, om sagen lå indenfor anvendelsesområdet af den danske lov om markedsføring, som finder anvendelse på virksomhed og ikke på private personers forhold. Det skulle derfor vurderes, om beskyldningerne mod B skete i kraft af virksomhed eller udelukkende var et privat forhold. Retten fandt, at B udtalte sig som erhvervsdrivende, og at beskyldningerne også måtte anses for at hidrøre fra MODU Valves A/S, der var konkurrent til Coreline A/S. Retten vurderede samtidig, at beskyldningerne ikke kun var rettet mod A personligt, men også Coreline A/S. Sø- og Handelsretten konkluderede derfor, at sagen var indenfor anvendelsesområdet, jf. § 1 i den danske lov om markedsføring.

I sagen blev en voldgiftskendelse af 3. november 2020 inddraget af sagsøgte som bevis for beskyldningernes rigtighed. Voldgiftskendelsen omhandlede virksomheden Dansk Ventil Center A/S, som A og B havde drevet sammen. I voldgiftskendelsen blev A’s adfærd i Dansk Ventil Center A/S karakteriseret som grov, omfattende og kontinuerlig misligholdelse af hans forpligtelser.

I nærværende dom fandt Sø- og Handelsretten imidlertid, at henset til den sammenhæng, hvori ytringerne blev fremsat, måtte udtalelserne samlet set anses for at angå forhold af mere strafferetlig karakter end blot en reference til en grov og omfattende misligholdelse af en kontraktuel forpligtelse, som det var angivet i voldgiftskendelsen. Ifølge Sø- og Handelsretten gik udtalelserne derfor for vidt.

Sø- og Handelsretten fandt, at B’s udtalelser om bedrageri, korruption, skatteunddragelse, handel med sorte penge og deling af følsomme prisoplysninger var i strid med god markedsføringsskik efter den danske lov om markedsføring § 3, stk. 1 samt udtryk for aggressiv og utilbørlig handelspraksis, jf. § 20, stk. 3. I vurderingen lagde retten vægt på karakteren af ytringerne, at de var uopfordrede, samt at de blev fremsat mod en konkurrent. Sø- og Handelsretten nedlagde forbud mod fremtidige udtalelser.

Coreline A/S havde nedlagt påstand om 3.800.000 kr. i erstatning, men Sø- og Handelsretten fandt, at Coreline A/S ikke havde sandsynliggjort et konkret afsætningstab. Retten fastsatte dog skønsmæssigt et beløb på 150.000 kr. for markedsforstyrrelse.

Læs Sø- og Handelsrettensdom her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Dom_-_BS-6614-2024-SHR.pdf

Luftfartsselskab skulle betale bøde for vildledende markedsføring om flyaflysning

Københavns byret afsagde den 10. november 2025 dom i en sag med sagsnummer SS-20378/2023-KBH, hvor den danske anklagemyndighed overfor tiltalte, som var flyselskabet SAS, nedlagde påstand om bøde for overtrædelse af § 5, stk. 1 og § 6, stk. 1, jf. § 8, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 om markedsføring (»den danske lov om markedsføring«) om vildledende markedsføring.

Sagen i byretten blev foranlediget af den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«), som havde politianmeldt SAS for vildledende markedsføring. SAS havde i 2020 under covid-19 pandemien udsendt en mail vedrørende kundernes flyafgange. I mailen stod der, at SAS havde behov for at justere sine flyplaner, at SAS var opmærksom på, at det ikke var optimalt for kunden, og at der var truffet en beslutning. Mailen indeholdt ikke en aflysning af flyene, men Forbrugerombudsmanden anførte, at mailen vildledte forbrugere til at tro, at deres fly var aflyst.

Retten fandt, at mailen fra SAS udgjorde vildledende markedsføring og overtrådte § 5, stk. 1 og § 6, stk. 1, jf. § 8, stk. 1 i den danske lov om markedsføring, idet mailen var formuleret således at forbrugeren kunne tro, at deres fly var aflyst. Retten fandt, at det var nærliggende at tro, at beslutningen, som SAS havde truffet, var, at kundens fly var aflyst, og at der derfor var tale om vildledende markedsføring.

Forbrugernes ret til kompensation var forskellig, alt efter om forbrugeren selv aflyste flyet, eller om SAS aflyste flyet, og retten vurderede derfor, at SAS havde en økonomisk interesse i, at forbrugerne skulle aflyse deres fly.

Ved vurderingen af bødens størrelse lagde retten vægt på, at 901 forbrugere som modtog mailen, valgte at aflyse deres fly, og at den gennemsnitlige billetpris var 2.000 kr. uden skatter og afgifter. Københavns Byret fastsatte bødens størrelse til 1.000.000 kr. med hjemmel i den danske lov om markedsføring § 37, stk. 11, jf. stk. 3, jf. § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, jf. § 8, stk. 1.

Læs Københavns byrets dom her: https://domsdatabasen.dk/#/sag/10264/12056

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2025/20251111-dom-sas-skal-betale-boede-paa-1-million-kroner-for-vildledende-markedsfoering

1.9 Virksomhed accepterer Forbrugerombudsmandens bøde på 3,5 millioner kr. for vildledende markedsføring om CO2-neutralitet

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) offentliggjorde den 28. oktober 2025, at virksomheden Verdo Trading A/S har accepteret en bøde på 3,5 millioner kr. fra Forbrugerombudsmanden, efter at være blevet politianmeldt for vildledende markedsføring efter § 5 og § 6, jf. § 8 i lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 om markedsføring (»den danske lov om markedsføring«).

Årsagen til bøden var, at Verdo Trading A/S havde markedsført deres træpiller som CO2-neutrale. Forbrugerombudsmanden vurderede, at udsagnet var egnet til at vildlede forbrugeren til at tro, at fyring med træpillerne ikke ville udlede CO2, hvilket ikke var tilfældet.

Verdo Trading A/S forklarede, at træpillerne blev markedsført som bæredygtige, fordi de efterlevede lovkrav i bekendtgørelse nr. 530 af 28. maj 2024 (»den danske bæredygtighedsbekendtgørelse«). Hertil udtalte Forbrugerombudsmanden, at fremhævning af miljøfordele, som følger af lovkrav, udgør vildledende markedsføring.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2025/20251028-verdo-trading-betaler-boede-paa-3-5-millioner-kroner-for-vildledende-udsagn-om-co2-neutralitet-og-baeredygtighed

1.10 Forbrugerombudsmanden skærper fokus på skjulte abonnementer i netbutikker

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) har i efteråret 2025 haft skærpet fokus på netbutikker, der ikke tydeligt oplyser forbrugere om, at de ved køb automatisk tilmeldes et løbende betalingsabonnement.

Flere netbutikker er blevet idømt bøder eller politianmeldt for vildledende markedsføring i strid med § 5 og § 6 i lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 om markedsføring (»den danske markedsføringslov«), der forbyder erhvervsdrivende at skjule eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig eller uhensigtsmæssig måde. Retten i Aalborg idømte Plus Global ApS, der driver netbutikken Plusshop.dk, en bøde på 400.000 kr. for at sælge produkter uden tydeligt at oplyse om et månedligt abonnement på 139 kr. Tilsvarende blev HappyHello A/S idømt en bøde på 400.000 kr. af Retten i Næstved for manglende oplysning om månedlige abonnementer på 98-168 kr. ved salg af legetøj og børnebøger på hjemmesiden Littlehappy.dk. Luxplus ApS blev politianmeldt for lignende forhold ved salg af skønhedsprodukter i Danmark, Holland og Belgien.

Forbrugerombudsmanden understregede, at oplysninger om abonnementer skal være klare og tydelige gennem hele købsforløbet. Hvis oplysningerne ikke er til stede eller træder i baggrunden i forhold til produktinformation, udgør det vildledende markedsføring og en overtrædelse af den danske markedsføringslov § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1.

Afgørelserne og politianmeldelsen understreger, at netbutikker skal sikre, at oplysninger om abonnementer er lige så fremtrædende som oplysninger om produkter og priser. Virksomheder risikerer betydelige bøder, hvis abonnementsoplysninger skjules eller præsenteres på en uklar måde.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelser her:

HelloHappy ApS: https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2025/20251029-netbutik-idoemt-en-boede-paa-400000-kroner-for-skjulte-abonnementer

Plus Global ApS: https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2025/20251031-netbutik-idoemt-en-boede-paa-400000-kroner-for-skjulte-abonnementer

LuxPlus Aps: https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2025/20251216-luxplus-politianmeldt-for-vildledning-af-adskillige-europaeiske-forbrugere

1.11 Forbrugerombudsmanden politianmelder ILVA for 29 overtrædelser af prismærkningsbekendtgørelsen og vildledningsforbuddet i markedsføringsloven

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) offentliggjorde den 4. december 2025, at Forbrugerombudsmanden havde politianmeldt møbelkæden ILVA A/S for overtrædelser af § 5 og § 6 i lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 om markedsføring (»den danske lov om markedsføring«) samt § 9 a, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1696 af 14. december 2017 (»den danske prismærkningsbekendtgørelse«).

ILVA A/S havde haft tilbud på varer i lang tid, herunder eksempelvis en spisebordsstol på tilbud i 72 dage ud af 112 dage. Forbrugerombudsmanden udtalte, at når produkter markedsføres til nedsat pris i så lange perioder, må tilbudsprisen anses for produkternes egentlige normalpris. De oplyste normalpriser har derfor været egnede til at vildlede forbrugerne ved at få tilbuddene til at fremstå bedre, end de reelt var. ILVA A/S blev derfor politianmeldt for overtrædelse af vildledningsforbuddet i § 5 og § 6 i den danske lov om markedsføring.

Yderligere vurderede Forbrugerombudsmanden, at ILVA A/S ikke havde beregnet de angivne besparelser ud fra den korrekte normalpris, og tilbuddene fremstod derfor bedre end de reelt var. En vares normalpris udgør den laveste pris anvendt for varen i en periode på mindst 30 dage forud for prisnedsættelsen, jf. § 9 a, stk. 1 i den danske prismærkningsbekendtgørelse.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2025/20251204-forbrugerombudsmanden-politianmelder-ilva-for-omfattende-overtraedelser

1.12 AYA&IDA ApS idømt bøde for udokumenterede bæredygtighedsudsagn i første danske strafferetlige greenwashing-dom

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) offentliggjorde den 11. december 2025, at Retten i Kolding har afsagt dom i Danmarks første straffesag om greenwashing i sag SS 3-2731/2025. Den danske drikkeflaskeproducent AYA&IDA ApS blev efter politianmeldelse fra Forbrugerombudsmanden idømt en bøde på 140.000 kr. for vildledende markedsføring med udokumenterede miljøudsagn, jf. § 37, stk. 3 og stk. 6, jf. § 5, stk. 1 og § 6, stk. 1, jf. § 8, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 om markedsføring (»den danske lov om markedsføring«). Sagen er den første afgjorte straffesag ved de danske domstole om greenwashing.

Virksomheden havde i perioden 2021 til 2024 markedsført sine produkter med generelle bæredygtighedsudsagn som »den bæredygtige drikkeflaske« og »bæredygtige hverdagsprodukter« på virksomhedens hjemmeside, sociale medier og produktemballage uden tilstrækkelig dokumentation.

Retten fandt, at AYA&IDA ikke havde dokumenteret, at produkterne faktisk var mere bæredygtige eller havde miljømæssige fordele sammenlignet med tilsvarende produkter på markedet. Dette var i strid med den danske lov om markedsføring § 13 om dokumentationspligt. Virksomhedens henvisning til, at drikkeflaskerne var lavet af holdbart rustfrit stål, der kunne genanvendes, og at forbrugere kunne undgå mikroplast, var ikke tilstrækkelig dokumentation for overordnede miljøfordele.

Dommen fastslår, at virksomheder skal kunne dokumentere faktiske og konkrete miljøfordele ved deres produkter sammenlignet med lignende produkter på markedet. Generelle udsagn om bæredygtighed uden substantiel dokumentation kan medføre betydelige bøder.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2025/20251211-dom-ayaida-faar-boede-paa-140000-kroner-for-greenwashing

1.13 Brancheforeningen Nikotinbranchen omfattet af forbuddet mod tobaksreklame og idømt bøde for overtrædelse

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) offentliggjorde den 22. december 2025, at Københavns Byret har afsagt dom i en sag om brancheforeningen Nikotinbranchen, efter at Forbrugerombudsmanden havde politianmeldt Nikotinbranchen.

Nikotinbranchen havde ytringer på deres hjemmeside og i en pressemeddelelse, som Nikotinbranchen selv mente var sædvanlig brancheforeningsaktivitet, men som retten fandt var reklame for nikotinprodukter. Nikotinbranchen blev af Københavns byret idømt en bøde på 500.000 kr. for at reklamere for nikotinprodukter, da reklamen var en overtrædelse af § 3, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 586 af 26. marts 2021 (»den danske tobaksreklamelov«).

Forbrugerombudsmanden udtalte, at dommen viser, at brancheforeninger også kan være omfattede af reklameforbuddet i den danske tobaksreklamelov, og at en brancheforenings aktiviteter skal opfylde samme lovmæssige krav, som virksomhederne, den repræsenterer.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2025/20251222-dom-nikotinbranchen-idoemt-en-boede-paa-500000-kr-for-ulovlig-reklame

Tue Goldschmieding